Dagsrytme

Når vi åbner institutionen, sker det i vores storrum/køkken. Her er de børn der møder tidligt ind, samlet. Det gælder både vuggestuebørn og børnehavebørn.

Der er mulighed for at spise morgenmad, som består af havregød, havreryn og havrefras.

kl. 7.30 går vuggestuebørnene  ned på den ene vuggestue, her er de sammen indtil ca. 8-8.30 hvor de går på hver sin stue.

 7.30 går børnehavebørnene samlet ind på den ene bønehavestue og er sammen der frem til kl. 8, hvor de så går på egne stuer.

kl. 9 er der samling i både børnehave og vuggestue. samlingen foregår på barnets egen stue, med deres kendte personale.

I vuggestuen serveres der et stykke rugbrød med smør, ved samlingen.

kl. 9.30-10.30: Efter samlingen er der enten leg i grupper som børnene selv vælger, eller der arbejdes med læreplaner i aldersinddelte grupper. Disse læreplansaktiviteter vil I blive informeret om via stuens personale.

kl.11 (lidt før i vuggestuen) er der frokost, hvor børnene spiser deres medbragte madpakker.

Efter frokost lægges vuggestuebørnene til at sove, og ligeledes hvis der er børn i børnehaven der skal sove.De vuggestuebørn der ikke skal sove er smlet på en af vuggestuegrupperne, De børnehavebørn der ikke sover er ude på legepladsen frem til kl. 14. (hvis vejret tillader det)

kl. 14 spiser børnehavebørnene deres medbragte frugt. Vuggetuebørnene spiser frugt når de vågner af deres middagslur.

dernæst leges der enten udenfor på stuerne, i ribberum eller i køkkenet.

fra 16-16.30 samles de børn der er tilbage institutionen (både vuggestuebørn og børnehavebørn)i storrum/køkken indtil lukketid.